Georgisk mad er en oplevelse! Glem alt om rækkefølge – retterne kommer lidt, som de vil. Du skal selv huske at bestille tilbehør til kødet, og drikkevarer bliver ofte glemt. Til gengæld er vejboderne fyldt med fantastiske frugter og hjemmebagt brød. Husk også, at menukortet sjældent stemmer helt – så hav gerne flere retter i tankerne.
🤔 Der er ikke nogen rigtig rækkefølge ift. maden i Georgien! Hovedretten kommer før forretten og sideretten kommer ikke sammen med hovedretten. Drikkevarer kommer ikke først – meget omvendt end i DK. (De fleste gange glemte de drikkevarerne). Du skal også sige, hvis du vil have alle retterne samtidig. Altså ris til dit kød feks. Men det er ikke sikkert det er muligt.
😍 Noget som vi blev svært glade for, var at stoppe ved de små vejboder som de lokale har over alt. De sælger alt fra lækre frugter til hjemmebagt brød til diverse syltede produkter. Vi fik de bedste ferskner, vi nogensinde har smagt, når vi købte dem ved de små boder, og de kostede næsten ingenting. De samme med det hjemmebagte brød. Haps!
👩🏽🍳 Når du bestiller noget mad/kød på menuen får du KUN det kød. Ingenting ved siden af! Du skal selv bestille det, hvis du vil have noget sammen med kødet. For eksempel ris, pomfritter osv.
🕺🏼De spiller MEGET højt musik på deres restauranter haha! Vi måtte en enkelt gang faktisk spørge om de ville skrue lidt ned, da vi var de eneste på restauranten, og vi næsten ikke kunne snakke sammen fordi musikken var så højt skruet op. Det var altid ret sjovt, at komme ind på en restaurant, og de så spillede vanvittigt højt musik.
😋 Du skal ikke blive alt for begejstret over menukortet. De tilbyder måske kun halvdelen af det de egentlig har på menukortet. Vi lærte at have 2, 3 eller 4 forskellige muligheder klar, så tjeneren ikke skulle gå frem og tilbage af flere omgange imens vi fandt ud af, hvad vi ville have.
Bonusinfo:
🌱De ELSKER rå løg og persille. De kommer det i alt fra morgenmad til aftensmad, og det var altså ikke altid, at vi synes det passede lige godt til.
Husk at læse på udenrigsministeriets hjemmeside inden du rejser afsted. Så du er sikker på, hvad du skal være opmærksom på, når du rejser til Georgien. Tryk her for at læse!
Læs mere om vores rejse til Georgien via dette link: https://thestudenttraveller.dk/index.php/Georgien/
Du kan finde flere af mine artikler i serien “fem hurtige” nedenfor. Rigtig god læselyst – og rigtig god rejse!❣️