Australien: Fem hurtige om trafikken

Hvis du drømmer om at udforske Australien med fire hjul under fødderne, er det australske vejnet et kapitel for sig selv! Her får du fem hurtige glimt ind i Australiens trafikkultur, der spænder fra venstrekørsel til overraskende trafikmanøvrer. Klar til at navigere gennem det australske asfaltunivers? Fastspænd sikkerhedsselen, for vi tager dig med på en kort introduktion om det anderledes trafikliv Down Under! 🇦🇺

 🛣 De kører i venstre side af vejen i Australien! Det kræver lidt ekstra energi at køre til at starte med, indtil man lige vænner sig til det. Stor fordel at være flere til at følge med i trafikken – så hvis du har en rejsemakker, så lad dem følge med og hjælpe, så er I sikre på at komme godt fra A til B. 

🚗 Folk kører vanvittigt godt! Australiere er virkelig overskudsagtige i trafikken, dytter aldrig, og der har ikke på et eneste tidspunkt været en træls situation i trafikken. Alle har fuldt fokus på hvad de laver, og hvor de kører – mon ikke det også har noget at gøre med det vilde dyreliv de har. Ikke sjovt at ramme en kænguru med 60 km/t hvis man lige sidder med snuden i telefonen… Læs evt. mere om det smukke dyreliv her.

🚴🏼‍♂️ Enkelte motorveje må der køre cyklister på. Vi kørte forbi flere med 110 km/t på motorvejen fra Byron Bay mod Coffs Harbour! Vi blev meget overrasket – og lettere forskrækket – da vi så en cyklist første gang. Så var vi altså langt fra Danmark 🙂

🚦Når man holder ved et lyskryds, skal man konstant være klar! For her skifter den ikke fra rød, til gul, til grøn. Den skifter direkte fra rød til grøn! Vi fik os et par overraskelser de første dage, vi kørte rundt selv.

🛤 De er vanvittigt glade for rundkørsler! Vi har ikke lavet meget andet end at køre rundt i dem hele turen:) Især i Noosa Heads, var vi imponeret over de mange rundkørsler, vi hele tiden kørte i…

Bonus info:
😋 På næsten alle stoppesteder: rastepladser, lookouts osv. er der en gas grill man frit kan benytte! Vi brugte dog altid dem på de campingpladser, vi overnattede på. Men hver gang vi kørte forbi, eller stoppede, hvor der var en grill, så de pæne, rene og velholdte ud. Mega optur, og en god løsning, hvis man enten skal have frokost på farten, eller ikke køber sig ind på campingpladser, som vi gjorde.

OBS:
Husk at du skal have lavet et internationalt kørekort inden du rejser. Læs mere om det her.

Nem madlavning ved bilen i Australien
God humor på vej ud af campingpladsen
Smuk aftenhimmel down under

Andre indlæg om Australien:

En kommentar

  1. Pingback:Madagaskar: Fem hurtige praktiske råd - The Student Traveller

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *