En aften på en af verdens bedste restauranter, Alinea

Har du altid drømt om at spise på en af verdens bedste restauranter? Det har jeg i hvert fald. Især Alinea har jeg drømt om at besøge, siden jeg så en dokumentar på Netflix om restauranten (Chef’s Table S02E01). Restauranten har 3 Michelin stjerner, og historien omkring kokken og restauranten er helt utrolig! 

Restauranten åbnede i 2005, og blev allerede året efter kåret til verdens bedste restaurant, mens Grant Achatz blev kåret som verdens bedste kok. Allerede året efter dette, i 2007, fik chef Achatz konstateret kræft i munden, og mistede smagsløgene. Han fik at vide, at han havde en meget lille chance for at overleve. Pludselig en dag, blev han kontaktet af et universitetssygehus, som ville prøve en alternativ behandling. Den tog han imod, og blev erklæret rask senere hen. Han kunne dog stadig ikke smage… På trods af dette, formåede han at udvikle sig som kok, og lave mad ud fra lugtesansen. Så uden smagsløg, holdt Alinea 3 Michelin stjerner, hvilket er helt utroligt! Efter nogen tid, fik Chef Achatz smagsløgene tilbage, og restauranten har i dag stadigvæk 3 Michelin stjerner. Det er en hel utrolig og rørende historie, som alle bør se på Netflix.

Hvordan kommer man ind på restauranten

Nå, men nok om restaurantens historie. Nu til mit besøg på den verdenskendte restaurant. Restauranten er i Chicago, og der er to steder man kan spise på restauranten. Man kan spise i The Gallery, som er den jeg vil anbefale, hvis man alligevel skal besøge stedet. Den anden er The Saloon, som befinder sig på restaurantens 1. etage. Her kan man få en billigere menu, end signaturmenuen, nedenunder. Problemet med The Gallery er, at det stort set er umuligt at få bord. Bordene bliver kun frigivet en gang i måneden, og med plads til 16-20 personer i restauranten, er de hurtigt udsolgt. Faktisk tager det ikke mere end et par minutter før ALLE borde er udsolgt for hele måneden. Vi var derfor ellevilde, da vi fik skaffet os et bord. 

Oplevelsen

Hele restauranten er dækket af mystik, og de vi ankom, så var der bare en sort bygning, ikke andet. Da vi kom ind, blev vi taget godt imod, og blev vist ind til vores bord. Fra vi kom ind til bordet, startede oplevelserne. Alinea er kendt for at snyde sine gæster. Her skal man fra start være forberedt på, at de vil forsøge at tage røven på dig. 

Normalt har en restaurant et tematiseret køkken, hvor de laver mad fra det land. Sådan er det ikke hos Alinea. Her var menuen ’alle verdens hjørner’. Vi blev taget jorden rundt, og fik mad fra bl.a. Japan, Mexico, Frankrig og USA. Det var virkelig en fed oplevelse.

Vi drak ikke alkohol, da alle mand ikke var over 21, som er kravet for at drikke alkohol i USA. Derfor fik vi drikkemenuen uden alkohol. På trods af dette, blev vi behandlet som alle andre i restauranten. Alle de drikkevarer vi fik, blev præsenteret som de dyre vine ved de andre borde. Det var rart, at man ikke følte, at man blev set ned på, fordi at vi ikke fik dyre dråber på restauranten. 

Personalet herinde var selvfølgelig super professionelt. Det virkede også til, at de havde de rigtig godt med hinanden. Inden vi fik serveret desserten begyndte sangen ’Believe’ at køre ude fra køkkenet… Ingen anede hvad der skete, men pludselig blev der tændt en diskokugle og alle fra personalet begyndte at synge. Stemningen var fantastisk, så alle de fine gæster begyndte at synge med. Det var virkelig virkelig en god oplevelse. Efterfølgende fortalte personalet, at det var noget, som de gjorde hver eneste søndag, mens de gjorde rent, for at fejre, at der var gået endnu en uge. Fantastisk.

Maden

Nu til øjeblikket alle har ventet på… Hvad fik vi at spise på restauranten? Det sjove er, at nogle af retterne kan man ikke engang helt huske, hvad var, hvis det giver mening. Det var bare en eksplosion af smage i munden, hver eneste gang, at man tog en bid! 

Ostera: Første ret på menuen var så smuk! En form for ost lavet til en pandekage med citron under. Så er vi igang

Charred: Næste ret var første gang, at restauranten fuckede med vores hjerner! Først fik vi en form for græskar, som var lavet om, så det lignede at det var et stykke laks. Udover det, så snød de os endnu engang… Da vi var færdige, kom tjeneren og bad os vende tallerkenen. På den anden side var der nemlig endnnu en ret gemt. En form for roe og røget gulerod var lavet til en slags budding!  

Trampoline Papillote: Næste ret skulle vi selv færdigtilberede! Vi fik hver to tallerkner. En med en kammusling og en med en form for låg. Tjeneren lagde derefter en ’æggeblomme’ oven på låget også smeltede den igennem. Det var ikke en æggeblomme… Det var en form for bolle lavet på noget andet. Nede i skålen var der en fiskesuppe, som man selv kunne krydre med krydderurter, vi havde fået tildelt af tjerneren. 

Shrimp Cocktail: Nu var det tid til at vi skulle en tur i køkkenet. Næste ret var nemlig i køkkenet. Alle gæster blev smidt ind for at få en drink og en reje i køkkenet. Lidt vidste vi, at grunden til, at vi skulle, i køkkenet var fordi, at de skulle gøre klar i spiserummet. Tilbage til det om lidt… Inde i køkkenet så man, hvordan alt fungerede. Imens mixede kokkene en cocktail til os, og imens var der en stor reje gjort klar til os, som vi skulle igennem.

Thailand: Efter rejecocktailen skulle vi tilbage i køkkenet. Da vi kom ind, var der jungle musik, og der var helt mørkt. Det eneste lys i rummet kom fra et bål, som var blevet lavet på hvert bord. På bordet var der en kongekrabbe, en fantastisk smuk suppe og kokosnødder i bålet. Dem tog tjeneren lige en ud af og tog smed på tallerkenen. Efter det blev vi snydt igen… Under hele middagen havde der hængt nogle ting ned fra loftet. Pludselig tog tjeneren en af dem ned, også var det også spiseligt. Det var langtidskogte roer, det var helt magisk.

Japan Urchin: Nu skal vi til Japan. Næste ret var nok den flotteste af alle. Her skulle vi have muslinger, med svampe, ris og andet. Det var virkelig en smuk ret. 

Sun Stone Skull Elote: Vi rejser tværs over jorden endnu engang… Nu skal vi til Mexico. Dette var virkelig også en flot ret, hvor der blev leget med det hele. Lige fra synssansen til lugtesansen til smagsløgene! På bordet stod der kranier med røg i. Her skulle man tage en slags pindemad ud af øjet på kraniet. Derudover fik vi her guld på menuen. Vi fik svin som var lavet i en mexicansk sovs, som smagte lidt chokoladeagtig. Her var der drysset guld udover

Chipped: Ved den sidste salte ret, sluttede vi af med noget rigtig godt kød! Her skulle vi have wagyu kød med trøffel. Simpelthen magisk, men også en stor ret. Man kunne næsten ikke spise op efter de mange andre menuer. Det var virkelig dejligt, at smage noget af det bedste kød i verden. 

Milkshake: Jeg er normalt ikke så stor fan af pistacie, men på den rigtige måde, er det helt vildt lækkert! Det fik vi her. En milkshake med pistacie. En ægte amerikansk ret!

Paint (Signaturretten): Nu kommer vi til den store finale. Selvom Chef Achatz ikke er den største fan af det søde køkken, så er det her hans signaturret. Det passer ham også fint, fordi så behøver han ikke udvikle noget nyt her. Derfor er dette også den eneste ret, som har været på Alineas menukort siden begyndelsen. Inden vi startede kom tjeneren ind med et kæmpe lærred. Så blev der helt mørkt også pludselig startede ’Don’t Stop Me Know’ med Queen. Derefter kom tjenerne gående ind en efter ind, hen til hvert sit bord. Også tilberedt de ellers desserten for os. Da sangen var færdig, var retten færdig, også var det bare at gå i gang. Det var fuldstændig fantastisk, og en kæmpe oplevelse at prøve det. 

Hvad kostede det?

Efter historien og den fantastiske mad, er det selvfølgelig ikke billigt at spise herinde… Prisen for maden er 2850,- og vi gav endda mere, fordi at man skal bestille enten 2 eller 4 personers borde. Vi var kun 3, så vi var nødt til at betale for den 4. person, selvom der ikke var en 4. person. 

Ved siden af dette, skal man jo så have drikkevare. Her er prisen ca. det samme som maden, for den normale vin menu. Man kan også få en endnu dyrere vinmenu, hvis man har den helt store pengepung med. Vi var simpelthen så heldige, at fordi vi ikke bestilte alkohol, så kom tjeneren og sagde, at drikkevarerne var på husets regning. Vi fik ikke mere at vide udover det. Så jeg ved simpelthen ikke om det var fordi, at vi kun var 3 eller om de altid gør sådan, hvis man ikke køber alkohol. Det kan jeg ikke sige med sikkerhed.

Alt i alt var det en virkelig fed oplevelse, og noget som jeg vil anbefale alle, der tager til Chicago. Vi havde den bedste aften, og jeg var meget tilfreds med oplevelsen, også selvom, at det var en dyr oplevelse. Mit besøg på Alinea levede i hvert fald op til forventninger.